SÃ¥dan handler du
Hvis du vil bestille eller har spørgsmål til godt-brugt.dk , sender du mig blot en mail.
Ved bestilling skal du skrive varenr. og gerne hvad det er - fx. varenr. 301154 kande. Du vil så hurtigt som muligt (somregel morgen eller sidst på dagen) modtage svar, hvorefter jeg reserverer varen/varerne til dig i 1-2 uger. Vi aftaler et tidspunkt, hvor du kan bese/købe det reserverede på min adresse i Ålsgårde.
Betaling foregår kontant eller med MobilePay, og varer er købt som beset.
Da jeg har lager i Fredensborg, kan du desværre ikke se de andre varer, når du afhenter i Ålsgårde. Afhentning kan evt. aftales i Fredensborg - jeg er der som regel onsdag.
Mindre ting kan jeg evt. sende - så send mig en mail, selvom du ikke bor i "afhentningsafstand". Varer plus forsendelse forudbetales. Du har 14 dages returret - dog refunderer jeg ikke forsendelsesudgift, og du betaler selv returporto. Varen skal selvfølgelig være i samme stand, som da du modtog den (den må ikke være brugt).
Da jeg forsøger at holde priserne på et rimeligt niveau, er mine priser faste. Jeg tager forbehold for tastefejl.
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
PÃ¥ gensyn!
Anette Gjerstrup Hansen/Godt-brugt.dk